Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg vil altid kaste et kritisk blik på din tekst og tilbyder korrektur og tekstredigering på både dansk og engelsk, men der er forskel på de to ydelser. Fælles for dem begge er, at jeg vil give dig feedback om min læseoplevelse, og jeg vil gøre dig opmærksom på alvorlige indholdsmæssige mangler og uklarheder, hvis jeg støder på dem.

Korrektur

Korrektur er en grundig gennemgang af din færdige tekst, så den sprogligt fremstår skarp, sammenhængende og fejlfri. Korrekturen er en finpudsning af din tekst, hvor jeg vil rette:

  • Tegnsætning, herunder manglende eller forkert placerede kommaer.
  • Sprogfejl, tastefejl og stavefejl.
  • Grammatikfejl og fejl i sætningskonstruktioner.
  • Fagudtryk, ordvalg og forkortelser, så de bruges korrekt og konsekvent.
  • Formuleringsfejl, manglende sammenhæng eller uklarheder.
  • Inkonsekvent sprogbrug.



Tekstredigering

Tekstredigering indeholder altid korrektur, men herudover vil jeg arbejde med teksten, så sproget flyder godt, og teksten giver en god læseroplevelse. Under en tekstredigering vil jeg:

  • Forholde mig til sammenhæng i teksten og påpege, hvis der er uoverensstemmelser.
  • Omformulere sætninger, hvis de er uklare, mangelfulde eller grammatisk usammenhængende.
  • Konsekvensrette, hvis der er uoverensstemmelser i sprogbrug og terminologi.
  • Tilføje tekst, hvis der er ufuldendte sætninger.
  • Komme med forslag til ændringer eller tilføjelser.
  • Slette overflødige ord eller vendinger.
  • Forbedre tone of voice, så den er konsekvent og engagerende for læseren.
  • Stille spørgsmål til indholdet, hvis noget er svært at forstå eller ikke giver mening for læseren.